Om os

Dit personlige rejsebureau

Hos Egon’s Rejser kalder vi os selv dit personlige rejsebureau – og det er der en god grund til. Egon’s Rejser har eksisteret siden 2003 og vores team af engagerede medarbejdere sætter en ære i at opfylde vores gæsters ønsker og behov. Vi lægger vægt på nærvær, kvalitet og personlig rådgivning, så vi sammen kan skabe den perfekte rejseoplevelse.

Specialister i grupperejser

Grupperejser er kernen i vores forretning. Uanset om du drømmer om en spændende 1-dags udflugt i Danmark eller en længerevarende grupperejse, tilpasser vi programmet nøje efter jeres ønsker og behov. Med os bliver hver rejse skræddersyet til at levere den bedst mulige oplevelse for hele gruppen.

Tryghed & sikkerhed

Det skal føles trygt at bestille og købe en rejse hos os. Egon’s Rejser bygger på mange års erfaring med rejser i både Danmark og udlandet. Vi er registreret medlem af Rejsegarantifonden (nr. 3642) og REJS, så du kan rejse med ro i sindet, velvidende at din tryghed altid er vores højeste prioritet.